Saa er jeg paa caminoen igen. Rejste til St. Jean Pied de Port i fredags og lagde ud med en enkelt overnatning paa det mest hjertevarme albergue L'Esprit du Chemin. Sov paa et 3 mands vaerelse sammen med tyske Petra, der havde vaeret to maaneder undervejs fra sin bopael! Der var byfest i St. Jean, saa jeg udstyrede mig med et par oerepropper, hvilket faktisk resulterede i, at jeg naeste morgen ikke hoerte, at de andre stod op.
Straks man kommer ud af St. Jean begynder det at gaa opad. Da jeg ikke mente, at formen rakte til at krydse Pyrenaerne i et straek - jeg hader at gaa opad - havde jeg reserveret overnatning (og tak til Arne for hjaelpen med det franske) i Orisson. Refugiet ligger midt ude i naturen og har en udendoers terasse, hvorfra der er den mest vidunderlige udsigt ud over bjergene. Jeg tror ikke, at de danske naturfredningsfolk havde givet tilladelse til saadan en bygning. Men smukt var der!!!
Soendag gik det videre op i Pyrenaerne i noget af den smukkeste natur, som jeg har set. Rundt omkring gik der koeer, faar og heste - men det var vist ikke vilde heste, for de fleste havde grime paa. Efter at have naaet det hoejeste pas gik det 4 km ned igennem skov. Flere steder var nedstigningen meget stejl, saa jeg naaede da ogsaa lige at glide paa en sten og saette mig paa enden. Heldigvis slog jeg mig ikke, men det viser bare, at man ikke skal slaa autopiloten paa. I Roncevalles maatte jeg vente 3 timer paa, at det store albergue med 100 senge i ét rum aabnede. Heldigvis var vejret dejligt, saa vi var mange, der rullede soveposerne ud og slappede af i graesset.
Om aftenen var der pilgrimsmesse i den helt fyldte klosterkirke. Til sidst i messen bliver alle pilgrimme kaldt frem foran alteret, hvor en af praesterne holder en tale paa flere sprog for til sidst at lyse velsignelsen over alle pilgrimmene. En ligesaa staerk oplevelse som pilgrimsmessen i Santiago de Compostela!
Jeg havde heldigvis faaet en koeje helt oppe i den ene ende af sovesalen, saa der var en lille smule privatliv. 21.58 blev der sat noget blidt musik a la Enya paa anlaegget i sovesalen, og praecis kl. 22.00 blev lyset slukket. Jeg var vaagen nogle gange i loebet af natten, og jeg syntes aldrig, at jeg faldt i helt dyb soevn. Jeg tror, at det er fordi, at jeg er saa bange for at snorke - for det goer jeg jo!
I morges praecis kl. 6.00 blev samme melodi sat paa anlaegget og lyst taendt, saa derfor var jeg allerede paa caminoen kl. 6.30. I dag har der vaeret et par gode stigninger, mens ellers har det gaaet meget ned ad bakke - altsaa paa den gode maade. De sidste godt 4 km til Zubiri, hvor jeg sidder nu, gaar stejlt nedad paa en sti, hvor jeg synes, at det maa vaere livsfarligt at gaa, naar det er vaadt. Det offentlige albergue er paa en sommerferie-lukket skole, saa jeg har betalt 4 Euro ekstra og bor paa et lille nyt, privat albergue.
Benene er gode og ingen vabler indtil nu - maa det vare ved de naeste 760 km!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar