Der var hurtigere adgang til internet, end jeg havde regnet med. I dag har vaeret en let dag paa ca. 22 km til Azofra, der er en lille landsby. Jeg har gaaet gennem vinmarker det meste af vejen - dejlige Rioja-marker. Desvaerre gaar dagens rute ogsaa langs med en hovedvej ca. halvdelen af tiden, saa jeg har gjort en undtagelse og gaaet med min Ipod paa. Hellere hoere en god bog end gaa og blive irriteret over bilstoejen.
Jeg gjorde et stop i Najera hertil. En dejlig by med en spaendende historie - bl.a. lige uden for byen hvor Roland nedkaempede den davaerende muslimske hersker i byen. Paa et af kirketagene saa jeg storke - baade voksne og unger.
Alberguet her er relativt nyt med fine forhold. Bl.a. sover man paa 2 sengsrum, saa det er jo helt dejligt. Desuden tror jeg, at jeg er ved at komme mig helt over min forkoelelse - det varede saa ogsaa kun lige en uge.
Der har vaeret lidt udskiftning i ansigterne, nu hvor der er flere overnatningsmuligheder at vaelge imellem. Der er to midaldrende hollandske herrer, der er ved at drive mig til vanvid, fordi de synes, at de er saa morsomme. Jeg havde lige regnet med, at de var bag mig - altsaa kilometermaessigt - men pludselig staar de her og laeser mig over skulderen. Bare for at irritere dem har jeg lige smidt en ekstra euro i, saa jeg har 20 minutter ekstra. Ellers er her selvfoelgelig rigtig mange tyskere - overvejende den yngre afdeling, samt mange franskmaend - overvejende den aeldre afdeling. Jeg synes desuden, at der er stadig flere, der faar koert deres rygsaek fra sted til sted, og saa selv gaar med en lille rygsaek. Hvad skal man sige til det?.... - det er vel folks eget valg, men for mig gaar lidt af den egentlige pilgrimstanke af floejten paa den maade. Det er jo netop meningen, at du ikke skal baere mere, end du skal bruge. Paa den anden maade kan du have hele garderoben med og ikke behoeve at taenke paa at vaske, foer man kommer hjem.
Jeg har ikke noget med i rygsaekken, som ikke bliver brugt. Hvis jeg har faaet nye laesere i aar, vil jeg lige komme med en opsummering af, hvad jeg baere rundt paa (alt i letvaegtsmaterialer):
2 par bukser (et par zip-off og et par knaelange)
3 kortaermede skjorter
3 par sokker
3 par trusser
1 silkesaet med shorts og top til at sove i
1 let loebejakke
1 lille og 1 stort haandklaede
Toiletsager, dagbog, guidebog og saa har jeg fundet bogen: "Tod am Jacobsweg" paa et albergue.
Derudover selvfoelgelig lidt vand og evt. en lille smule at spise.
Jeg bruger alt og mangler intet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar