fredag den 17. december 2010

Udstyrsjunglen

Hvad og hvormeget skal man tage med - ja altså diverse udstyr til en vandretur på ca. 6 uger?
De erfarne pilgrimme skriver max. 8 kg incl. rygsækkens vægt - altså ikke ret meget, når man plejer at kunne fylde en kuffert til en weekend-tur! Lad være med at købe alt for meget nyt - brug det du har. Sådan lyder et andet råd. Okay - jeg har valgt at gøre det på MIN måde.
På en pilgrimsfærd/vandretur af en sådan længde er det vigtigt for mig, at mit udstyr er i orden. Jeg har ikke lyst til at vandre i 6 uger med det "forkerte" udstyr i rygsækken. Det er også derfor, at jeg allerede nu er begyndt at planlægge og indkøbe mit udstyr. Desuden kan jeg få afprøvet noget af mit udstyr på vandreturen i Jylland i min ferie. Jeg har ikke vejet det hele endnu, men der er stadig god plads i rygsækken.
D.d. består min udstyrsliste af følgende:
Scarpa-støvler ZG GTX Friluftland kr. 750,- 1279g
Marmot-rygsæk model Vapor 35 liter Friluftsland kr. 1099,- 1200g
Trekking-bukser Aldi kr. 79,- 222g
Regnjakke (vindtæt/åndbar) Aldi kr. 99.-
Regnbukser (vindtætte/åndbare) Aldi kr. 69,- 454g
Trekking-sokker Friluftsland kr. 179,-
Letvægts T-shirt Geyser kr. 260,-
Letvægts T-shirt Casall (brugt i sidste sæson til gymnastik) 128g
Fjällräven-bukser sipora MT Friluftsland kr. 999,-
Boksershorts Netto kr. 49,-
Silkelagenpose Friluftsland kr. 449,-
Ultralet dunsovepose Buffalo Viper 600 købt på ebay.de EURO 30,- 660g
Regnovertræk til rygsækken Spejdersport kr. 54,-
Koala toilettaske Friluftsland kr. 149,-
Trekking håndklæde Friluftsland kr. 119,-
Sammenpresselig hovedpude Friluftsland kr. 149,-
Fjällräven nederdel Spejdersport kr. 499,- 302g
Tenson letvægts sommerkjole Spejdersport kr. 399,- 140g
Ecco receptor sandal (fra sidste sæson)
Jeg tog en tur til København i går - kunne alligevel ikke arbejde i haven p.g.a. kraftigt regnvejr. Det er spændende og inspirerende at gå rundt og kigge i de forskellige butikker (Spejdersport, Friluftsland, Loewe, Eventyrsport). Jeg fik købt lidt småting og ser nu frem til, at Friluftsland starter udsalg den 8. august - så må jeg en tur til København igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar