Jeg længes mod sydlige himmelstrøg,
- når jeg læser om Gittas oplevelser i Frankrig
- når jeg kan følge Annettes tanker op til hendes 3. camino-vandring
- når mine kolleger - igen - spørger mig, om hvornår det nu lige er, at jeg skal til Spanien og gå de mange kilometer - og så helt alene!
- når jeg opdager, at indholdet i rygsækken til 3 dages vandring i Jylland stort set er det samme, som jeg regner med at skulle have med på 6 ugers camino-vandring
- når den danske sommer er mest dansk (dvs. efterårsagtig)
- når dagens største problem er manglende inspiration til aftensmaden
- når det går op for mig, at der endnu er ca. 370 dage til, at det bliver min tur til at begive mig afsted.
Ak ja, indtil da må jeg "nøjes" - nøjes med at læse andres oplevelser og tanker og selv drømme om, hvordan min egen camino vil blive for mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar