Mandag morgen havde jeg travlt med at få pakket det sidste i rygsækken - det var første gang, at jeg skulle prøve at pakken den for alvor, så der var lidt justering med remme osv. Endelig færdig og afsted til stationen, hvor toget skulle køre mig de godt 2 timer til Horsens. Dejlig tur - fuldt tog, så det var godt, at pladsreservationen var i orden. Fremme i Horsens tog jeg vejen igennem parken ved Bygholm. Fredelig start på turen. I udkanten af Horsens fandt jeg nemt starten på naturstien Horsens-Silkeborg - nu var det bare derudaf. På det meste af strækningen til Silkeborg er der en asfaltsti og ved siden af en sti med sten/græs. Jeg gik overvejende på asfalten, fordi jeg syntes, at græsset i siden var for højt at gå i. Det var dejligt vejr at gå i, og det første stykke vej løb langs med Horsens Golfklub, hvor der var mange spillere ude i det gode vejr. På ruten kommer man igennem mange små stationsbyer, og særlig Lundum var meget idyllisk. Afvekslende landskab - marker, små skove, landsbyer - men også lange strækninger uden nogen bebyggelse overhovedet.
Et par kilometer før Østbirk holdt jeg pause på en primitiv overnatningsplads. Smed støvler og sokker og lagde benene op i et kvarters tid - ingen tegn på vabler indtil nu. Efter at have fyldt vandflaskerne gik det videre mod Østbirk - en lidt større by - hvor jeg lige besøgte det lokale apotek for det tilfælde, at jeg nu alligevel skulle få en vabel! Rigtig gammelt apotek med langsom betjening - faldt i snak med en jævnaldrende, der havde ventet i 45 minutter på at få sin medicin! Fik dog købt en pakke Compeed i løbet af 15 minutter og så videre. Et smut inde om kirkegården - opfyldning af drikkevand og et kig ind i selve kirken - smukke gamle kalkmalerier. Nogle kilometer fremme holdt jeg igen pause - denne gang ved Vestbirk søerne. Igen af med støvler og sokker og benene op i et stykke tid. Havde endnu et pænt stykke vej til Brædstrup, hvor jeg havde arrangeret overnatning, så det var bare afsted igen. Kunne godt mærke i benene nu, at jeg havde gået ca. 20 km med opbakning, men var stadig ved godt mod. Omkring kl. 18 var jeg i Brædstrup, hvor jeg hurtigt fandt mit logi (B&B) hos Madeleine, der fornylig har været på pilgrimsvandring til Trondheim. Dejligt værelse med eget bad, og efter et hurtigt bad og lidt tøjvask, var jeg parat til at finde et sted at spise. Havde ikke lyst til Pejsegården, så jeg fandt i stedet et meget spartansk indrettet pizzaria, hvor jeg fik lidt aftensmad. Tilbage på værelset blev tiden tilbragt i liggende stilling i sengen - skønt at få hvilet benene. Sengetid kl. 22.
Næste morgen vågnede jeg op til gråvejr og småregn. Ingen vej udenom - på med de lange ben og regnjakken og så afsted. Forbi bageren og proviantere til lidt morgenmad senere. Lidt kedeligt vejr at vandre i - men fandt hurtigt ind i rytmen igen, og regnjakken var i hvert fald god! Efter et par timer "morgenmad"spause på en sportsplads, hvor der var et skur med nogle bænke. Så smager et par grovboller altså godt! Stadig småregn men naturen begyndte nu at ændre sig - lange lyngklædte bakker og skovstrækninger, så det var afvekslende at gå i. Ingen fysiske gener - men gik heller ikke så hurtigt, som jeg plejer. Når jeg finder ind i min egen rytme, bliver jeg helt meditativ. Jeg tænker faktisk ikke, men sætter blot det ene ben foran det andet - måske synger jeg en sang inden i hovedet. Kommer langt omkring rent melodimæssigt - "Fingerpolka", "Aure", "Lotte gik" og mange, mange andre, som bare dukker op ud af det blå. Overvejer at tage en Ipod, MP3-afspiller eller minidisc med, men det vil måske ødelægge noget af det meditative? Nåede til Bryrup omkring frokosttid og var indenom Brugsen for at købe lidt hurtige kulhydrater. På vej til Vrads mistede jeg sporet - ret utroligt for ruten er rigtig godt afmærket - men jeg skulle lige studere noget træ, der blev læsset på en lastbil og missede derfor, at jeg skulle have været drejet til højre i stedet for at fortsætte ligeud. Først efter at have forceret en stejl bakke opdagede jeg miseren. Et kig på kortet viste, at jeg godt kunne fortsætte ligeud og så støde på ruten senere - det ville kun blive et par kilometer længere. Imidlertid gik jeg rundt i det meste af en time uden at vide helt præcis, hvor jeg var - endelig kom jeg dog ind til Vrads, hvor jeg kunne få et hvil ved kirken samt lidt drikkevarer hos købmanden.
Nu var det holdt op med at regne, og solen skinnede faktisk fra en skyfri himmel, så det var af med regntøjet og af sted igen. De næste 10 kilometer til Them er nok de mest øde på hele turen. Det er den rene skære natur, man bevæger sig igennem - kun meget få gårde og huse ligger der på dette stykke. Samtidig stiger det jævnt en lille smule over hele stykket, og det meste af vejen er bare ligeud, så det er lidt hårdt. Fordi jeg var gået forkert omkring Vrads, var jeg ikke kommet forbi den sidste rasteplads med bænke, så jeg begyndte efterhånden at blive noget træt i benene. Derfor bestemte jeg, at jeg ville gå ind til Them og derfra tage bussen til Silkeborg. Det sidste stykke vej ville alligevel stort set være identisk med det første stykke, jeg skulle gå dagen efter. Sidst på eftermiddagen kom jeg altså kørende til Silkeborg, men fandt hurtigt vandrerhjemmet. Vandrerhjemmet ligger rigtig skønt lige ned til vandet og samtidig helt inde i byen. Efter indlogering og et tiltrængt bad var det tid til en bytur. Jeg endte på torvet, hvor Silkeborg-pigerne og -drengene var ved at gøre klar til opvisning, i anledning af at EM i bueskydning skulle afholdet. Fin opvisning - må være deres juniorhold - og derefter lidt at spise, inden det gik mod vandrerhjemmet igen. Sengetid kl. 22. Lidt spændt på at skulle sove sammen med "fremmede" - men det gik.
Efter et hurtigt morgenmåltid (kaffe+juice - der var en uregerlig tysk dreng, der skulle underholde hele spisesalen - derfor ingen fast føde) gik det igen derudaf. Jeg er glædelig overrasket over, at jeg ikke har ondt nogle steder. OK - jeg er træt i hele skroget efter dagens vandring - men er altså restitueret igen morgenen efter - har heller ingen vabler! Meget smuk tur langs åen det første stykke og derefter ind i skoven. De første 5-6 kilometer kan man tydelig høre (og se) de mange kanoroere, der indtager Silkeborg-søerne. Derefter bliver det mere stille, og man har det hele for sig selv. Ruten løber både tæt på søerne, men også længere inde i skoven. Dagens største udfordring var "bestigningen" af Knøsen (et mindre Himmelbjerg) i flere etaper. Hvergang man troede, at nu måtte det da gå lidt nedad igen, var der lige en ny stigning. Det var derfor med god samvittighed, at jeg kunne nyde en veltilavet frokost på Hotel Julsø med den flotteste udsigt ud over søerne. Der var nu kun 6 kilometer til Ry, hvor jeg ville blive hentet. Disse sidste kilometer gik jeg og reflekterede over, at jeg gerne ville fortsætte min vandring her og nu, samtidig kunne jeg ikke komme hurtigt nok til Ry. Mon denne følelse vil følge mig på Caminoen - ønsket om at fortsætte vandringen (være fri af dagligdagens trummerum) contra ønsket om hurtigst muligt at komme til dagens mål (kunne slippe for de fysiske udfordringer) - jeg ved det ikke - det må tiden vise næste år!
Resultat efter 3 dages vandring:
- Det kan jeg godt!
- Træt men ikke udslidt
- Lyst til at vandre videre
- Mit udstyr er OK - skal måske ikke have min fleece med?
- En vabel - erhvervet på de sidste 6 kilometer, hvor jeg ikke gad tømme mine støvler for grus. Lærestreg!
Jeg må prøve at få arrangeret endnu en tur i denne sommerferie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar