lørdag den 18. december 2010

Sommer, sommer og sol (22.08.2006)

Saa er jeg paa nettet igen. Har vaeret net-abstinent i naesten en uge nu - og det er jo slemt! Jeg er nu kommet ind paa den franske del af ruten, og nu skal jeg love for, at stroemmen af pilgrimme er begyndt.
Efter Jaca gik turen til Arres til en rigtigt hyggeligt refugium. Jeg havde maaske troet, at jeg skulle have vaeret til San Juan le Pena klosteret - men vejret var simpelthen for daarligt til at begive sig ud paa den lange tur. Derfor blev det altsaa Arres, der stod for tur. Det sidste stykke vej til refugiet gik op over en stejl bakke/bjerg paa en lille smal sti i oesende regnvejr. Hvis jeg ikke havde haft min vandrestav, havde jeg helt sikkert braekket mindst ét ben! Hjertelig modtagelse i refugie (hvor man betalte, hvad man nu syntes, at opholdet var vaerd). I dag bor der kun 16 personer i landsbyen, der engang har vaeret en betydningsfuld by paa vejen til Santiago. De sidste pladser blev fyldt op, da der under aftensmaden kom en meget vaad og forkommen spansk familie, der havde taget hele vejen fra San Juan la Pena.

Afsted i de foerste solstraaler dagen efter. Smuk tur ned af bjerget og igennem et meget oede landskab langs Aragon. Naeste stop blev paa refugiet i Ruesta. Byen her har ogsaa en gang vaeret meget betydningsfuld, men den er i dag mest i ruiner. Den spanske stat (tror jeg) har et restaureringsprojekt i gang, saa der nu er baade refugium, restaurant og bar. Standarden er dog lidt la-la, 20 euro for overnatning paa sovesal, halvdaarlig aftensmad - dog med roedvin, og spansk morgenmad dvs. en soed bolle, kiks og caffé con leche.

Naeste dag startede med en ordentlig klatretur over bjergene - de to foerste timer gik det bare op, op, op. Jeg havde foelgeskab af en gruppe tjekkiske skoleelever, saa jeg kunne jo ikke bare saette mig ned og give op. Massevis af gaasegribbe i luften hele dagen, og for foerste dag holdt det ogsaa toervejr hele vejen. Ankom til Sangüesa foerst paa eftermiddagen. Landskabet havde aendret sig gennem de sidste dage, og det samme havde traditionerne. Paa vej ind til byen passerede jeg det lokale tyrefaegter- (ja hvad hedder saadan en?)stadion? Fandt refugiet med det samme, og paa doeren var der opslag om, at noeglen skulle hentes hos det lokale politi, saa mig afsted igen. Lukket og slukket`paa politistationen, men pludselig kom den lokale sherif koerende og steg ud af bilen. Fik ham forklaret (for han talte kun spansk), at jeg skulle have noeglen til refugiet. Kom med ind paa politistationen og fik stempel i pilgrimspasset og noegle til refugiet efter behoerig betaling. Ved godt, at jeg har skrevet dette foer - men Sangüesa har altsaa ogsaa haft stor betydning paa pilgrimsvejen. Mange spaendene kirker og bygninger at se paa.
Forude ventede nu to lidt laengere dage paa hver 30 km. Foerste dag gik til Monreal, en hyggelig lille by. Ingen mulighed for at proviantere hverken vand eller mad de foerste 17 km, saa rygsaekken var fyldt med 3 liter vand, og det kan godt maerkes, naar det bare gaar opad de foerste mange kilometer. Var noedt til at holde rigtig mange pauser den dag, men naaede dog frem til Monreal hen paa eftermiddagen. Solskin fra en skyfri himmel og derfor ekstra haardt.
Naeste dag var ogsaa streng. Paa grund af vejarbejde er ruten mange steder lagt om her, og desuden gaar man et langt stykke paa den originale sti paa en skraent. Var startet kl 7.30, men kom foerst til Puente la Reina kl. 17.30. Var ved at opgive de sidste 9 km, men fandt alligevel nye kraefter til at fuldfoere. Vejen gik forbi Eunate-kirken - en rundkirke som korsridderne har opfoert. Det var nu tydeligt, at der kom rigtig mange pilgrimme paa vejen. P.g.a. det sene ankomsttidspunkt valgte jeg at tage paa hotel - ogsaa for at faa noget ordentligt at spise. De fleste steder serveres der foerst aftensmad fra kl. 21.00 - og det er altsaa lidt svaert at naa at spise 3 retter og saa ogsaa vaere tilbage paa refugiet inden kl. 22, hvor der bliver lukket og slukket.
Noed at sove laenge og var foerst afsted kl. 10. Moedte lige udenfor Puenta la Reina et dansk aegtepar, som jeg fulgtes lidt med. De skal ogsaa hele vejen til Santiago. En spaendende vandring paa den originale, romanske pilgrimsvej - men ogsaa varm. Havde paa forhaand besluttet mig for en kort dag i dag, saa der var ingen tvivl, da jeg kom til Lorca. Her bor jeg - sammen med det danske aegtepar - rigtig godt. Gratis vaskemaskine (der snurrer p.t. med vores toej) og gratis internet. Alt dette til kun 8 euro.
Tusind tak for alle jeres hilsner - desvaerre har jeg ikke tid til at besvare dem individuelt. Naa, der staar en tysker og tripper for at fortaelle Mutti, at det gaar godt. Maaske naar jeg at skrive lidt senere.
Helbredet er godt - uaendret én vabel.
Har siddet og boevlet 15 min. med at indsaette kort - det maa I have tilgode!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar