Afgang fra alberguet kl. 6.30 sammen med Francesco og Luigi (en yngre engelsk-talende italiener). Inden vi kom afsted, skulle der varmes op - dvs. Luigi og jeg kiggede lettere måbende på Francesco, der lavede forskellige opvarmningsøvelser i en 10 minutters tid. Afsted gennem den endnu mørke og lidt kølige morgen. Turen gennem Ponferrade havde jeg i rimelig klar erindring fra sidste år, så jeg koncentrede mig bare om at følge det høje tempo, der var sat fra morgenstunden.
Francesco havde proklameret om morgenen, at han ville fortsætte så langt som muligt - og helst et godt stykke op mod Cebreiro! Så det gav jo ligesom sig selv, at vi skulle skilles i løbet af dagen.
I Cacabellos trængte jeg til en pause og sagde til Luigi, at han måtte hilse Francesco, hvis/når de sås igen. Jeg tilbragte en times tid på en bar med at læse avis og se nyheder i TV, og så gik det videre mod Villafranca del Bierzo.
Turen den dag gik gennem et landskab, som jeg tænker tilbage på som "store køkkenhaver". Temmelig fladt terræn med mange vandingskanaler og på markerne stod der mange forskellige slags grøntsager. Desuden er der mange vinmarker, hvor druerne senere bliver til den velsmagende Bierzo-vin.
Undervejs mødte jeg et par midaldrende tyskere, der sidste år havde været Santiago de Compostela i bil, og i år havde de bestemt sig til at gå dertil. Men det gjorde de aldrig mere! Hvorfor det var så rædselsfuldt at gå, fandt jeg ikke helt ud af - men de fik da taget et billede af mig.
Jeg kom ikke helt den samme vej i år som sidste år - gik igennem en lille landsby, hvor jeg ikke havde været tidligere. Lidt længere fremme havde en bondekone lavet et lille udskækningssted i forbindelse med sin køkkenhave. Her holdt jeg en lille pause og fik lidt at drikke. De sidste par kilometer til Villafranca del Bierzo var varme - men jeg kendte jo turen fra sidst.
Det er først lige før Villafranca del Bierzo, at man opdager, at man er kommet frem.
Jeg fik mig indkvarteret på Ave Fenix - et hyggeligt og lidt flippet albergue. Da jeg ikke gad at gå ned i byen senere for at spise aftensmad, tilmeldte jeg mig det fælles måltid. Inden jeg skulle i bad, tog jeg i en kold øl på terrasen og blev der kontaktet af en hollandsk shaman! Han havde gået på caminoen gennem et længere stykke tid (år?), fordi han havde nogle problemer med sine forældre. På grund af en fødselsskade havde han fået epilepsi - men det var han nu helt helbredt for, efter at han havde fået kontakt til åndeverdenen. (Ja, det var altså, hvad han fortalte!!) Gennem et stykke tid havde han boet her på alberguet, men nu var han blevet uvenner med ejerne og skulle videre i morgen.
Efter den historie gjorde det godt med et bad og lidt tøjvask og derefter et par timer på langs. Efter mit hvil faldt jeg i snak med et par andre danske kvinder (sygeplejersker fra Jylland), som jeg også havde snakket med i Ponferrada. Endvidere mødte jeg en anden jævnaldrende dansk pige, som jeg på sovesalen havde mistænkt for at have en camino-kæreste - det viste sig så bare at være hendes engelske mand.
Inden aftensmaden var jeg et smut forbi Santiago-kirken, hvor man også kunne opnå syndsforladelse, hvis man nu ikke nåede hele vejen til Santiago de Compostela.
Mange gik i seng allerede kl. 21.00, selvom porten efter sigende først blev åbnet kl. 7.00.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar