Fik sovet rimeligt godt, og klokken var vist næsten 6, før de første pilgrimme begyndte at rumstere rundt. Jeg blev liggende til kl. 7.30, for jeg havde besluttet, at en del af turen op mod O Cebreiro skulle foregå på fire hjul. Endnu var de ret trælse 20 km langs med asfaltvejen i frisk erindring fra sidste år, så jeg ville bare gå de sidste godt 8 km fra Ruitelán.
Derfor gik jeg ned i selve byen for at spise lidt morgenmad på en café og havde også lidt tid til at kigge mig omkring i den stille by.
Midt på formiddagen fandt jeg en taxi, der kørte mig de 20 km op - og derfra gik det i fin form op til O Cebreiro. Det var helt klart vejr, så der var en utrolig smuk udsigt undervejs.
Sad en stund inde i kirken og fik tændt et lys for mit nye barnebarn, som var kommet til verden samme formiddag. Jeg fik kort sagt hej til Luigi, inden turen ned fra O Cebreiro begyndte.
Det vil sige, at de første kilometer går det nu altså lidt op igen. Sidste år fulgte jeg asfaltvejen de godt 3 km ned til Linares, men i år fandt jeg stien, der går gennem noget granskov.
Holdt en lille pause på baren i Linares og faldt i snak med en jævnaldrende tysker, der var startet fra Somport-passet. Han var godt træt af hele horden af pilgrimme og savnede de stille dage på camino Aragones.
Jeg havde overvejet at overnatte i Hospital da Condesa, men jeg syntes, at det var for tidligt på eftermiddagen til at stoppe, så jeg nøjedes med en cola på landsbyens bar. Mens jeg sad udenfor og nød det dejlige vejr, kom der en ung koreansk fyr hen og snakkede med mig. Han var vidt berejst og havde også besøgt Danmark på et tidligere tidspunkt. Denne dag stiftede jeg også bekendtskab med en australier (tidligere franskmand), der stred sig frem og virkede meget dårligt gående. Ham mødte jeg flere gange i løbet af dagen, og hver gang pustede og stønnede han, men han kom dog frem til samme albergue som jeg!
Alt i alt var dagens etape overkommelig, og jeg stoppede derfor i Fonfria, som jeg kunne huske at have passeret sidste år. Det er langt ude på landet men et dejligt sted.
Der var endnu ikke kommet så mange andre pilgrimme, så bad og tøjvask blev hurtigt overstået, så jeg kunne sætte mig udenfor med et glas vin og en bocadillo. Mens jeg sad der og slappede af, blev jeg kontaktet af en flok midaldrende spanske mænd, som lige ville fotograferes. De kunne nogle få brokker engelsk, så det blev til en lille snak, om H.C. Andersen eller Michael Laudrup er den kendeste dansker. De holdt mest på Laudrup!
Jeg fandt ved samme lejlighed ud af, at der også var en jævnalderende dansk kvinde på alberguet. Mette havde problemer med sin ene fod og kæmpede en kamp med at gå lidt kortere dagsmarcher - men havde det svært med det!
Kl. 20 var der aftensmad i et traditionelt galicisk hus, som var lavet om til restaurant. Dejlig, velsmagende mad og god lokal rødvin så snakken gik lystigt. Vi var danskere, tyskere, spaniere, franskmænd, italienere - og sikkert nogle nationer, som jeg har glemt.
Hjemme på alberguet var der tid til en brandy i baren inden sengetid, og her faldt jeg i snak med Andreas fra Berlin - samt en flaske rødvin. Da baren lukkede skulle den spanske ejerfamilie ud at se på stjerner et lille stykke uden for landsbyen. Det var utroligt smukt - Mælkevejen var meget tydelig på himlen, og der var mange stjerneskud. En helt igennem hyggelig aften!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar