Jeg havde ladet mig overtale til at starte næste morgen kl. 6 - og det var jo heller ikke noget problem i og med, at jeg jo havde været vågen de sidste 6 timer!
Startede ud sammen med Francesco og nogle spanske damer, og de første 200 m - ja, tohundrede - gik det også rigtigt godt. Så følte jeg lige trang til at tømme mavesækken for dagens første caffe con leche - sådan godt og grundigt, så jeg var kold og klamtsvedende. Det må simpelthen være på grund af manglen på søvn, og resten af dagen gik da også uden problemer.
Flot tur i tusmørke op til Cruz de Ferro, hvor vi kunne se solopgangen mod Foncebadon. Derfra gik det ned mod Manjarin og videre ned mod Molinaseca, og denne strækning er ubetinget én af mine absolutte favoriteter.
Det går ned ad over mange kilometer, og det gælder om at være påpasselig, så man ikke snubler over nogle af de mange sten, der stikker frem. Det lykkedes mig da også at vrikke om på foden og falde, så jeg var nødt til at tage rygsækken af for at komme på benene. Heldigvis var der ikke sket noget.
Vi holdt en meget kort pause i både El Acebo og Molinaseca, inden vi tog de sidste 6km ad landevejen til Ponferrada.
Varm, varm tur, men vi nåede da til sidst frem til alberguet, hvor der heldigvis var en dejlig gårdhave og adgang til såvel bade- som vaskefaciliteter, så det var OK.
Efter at være blevet vist på plads - i et rent kvindeværelse - snuppede jeg lige 3 tiltrængte timer på langs, og jeg var stadig noget groggy, da jeg stod op kl. 18.30.
En tur på bar alene og så havde Francesco lavet mad til en 8-10 stykker af os. En meget lækker pasta med forskellige slags skaldyr, salat, brød, vin og frugt. Vi nåede lige at få vasket op inden sengetid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar