lørdag den 18. december 2010

Min hverdag som pilgrim (30.08.2006)

Jeg ved, at flere af jer tidligere har spurgt, hvad livet som pilgrim egentligt indebaerer. Det foelgende skal vaere et udtryk for, hvordan en typisk dag som pilgrim forloeber for MIG. Alle er pilgrim paa DERES egen maade.
Jeg staar helst ikke for tidligt op. Dvs. klokken er som regel 7, inden jeg staar op. Paa det tidspunkt er mange allerede over alle bjerge, men jeg foeler ikke, at jeg har noget, som jeg skal naa, og jeg trives fint med at gaa i sol og varme. Maaske kan man faa morgenmad paa refugiet, maaske har jeg et eller andet i rygsaekken fra dagen foer, saa oftest er klokken 8, inden jeg kommer af sted. Aftenen foer har jeg orienteret mig om dagens rute, saa jeg nogenlunde ved, hvad dagen vil bringe.
Helst vandrer jeg et par timer, inden jeg holder den foerste pause. Har jeg ikke spist morgenmad, goer jeg det nu, og ellers noejes jeg med vand. Efter 15-20 minutter er det videre i et par timer. Maaske kommer jeg forbi en landsby, hvor jeg kan faa noget at spise og drikke paa en bar, men ellers er der maaske noget spiseligt i rygsaekken. I selv de mindste landsbyer er der naesten altid en vandhane/fontaene, og her soerger jeg for at fylde mine 2 1/2 liters plastikflasker op, hver gang lejligheden er der.
Afhaengig af laengden paa dagens etaper holder jeg én eller flere lidt laengere pauser i loebet af eftermiddagen, hvor jeg kan faa hvilet benene. Derudover bliver det til mange mini-pauser, hvor jeg har tid til at kigge mig lidt rundt i landskabet og tage en slurk vand.
Naar jeg kommer til refugiet hen paa eftermiddagen, bliver jeg skrevet ind, faar stemplet pilgrimspas og betaler de fleste steder. Derefter er det at finde sig en seng. Nogle steder faar man anvist en bestemt plads - andre steder tager man selv en. Saa pakker jeg sovepose ud, gaar i bad og vasker toej, og foerst derefter er det fyraften. Hvis det er en lidt stoerre by, skal jeg maaske ud og se paa lidt sevaerdigheder og koebe lidt ind. Fast ritual er et glas vin eller en oel paa en bar, imens jeg skriver SMS hjem. Selv de mindste byer har minimum én bar.
Hvis jeg ikke har spist en solid frokost, skal jeg have organiseret noget aftensmad. Maaske er der et sted i naerheden, hvis ikke staar den tit paa broed og ost. Jeg er ikke den store deltager i faelles madlavning!
Saa er det blevet tid til at goere rygsaekken klar til naeste dag og kigge paa den kommende etape. I seng og som det sidste - i med oerepropperne.
Ja, det er saadan en typisk dag ser ud for mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar