Leon tirsdag (05.09.2006)

Saa er der nyt fra Spanien igen. Jeg er nu kommet til Leon efter at have kaempet med solen og det flade landskab paa den kastillanske hoejslette en god uges tid. Det har vaeret lidt ligesom at gaa i Danmark - saadan med hoestede marker (bare MEGET stoerre), bloede bakker og en gang imellem en klat groent.
Byerne er praeget af, at det er et landbrugsomraade. Man tager lige traktoren til koebmanden eller baren, og mange steder har jeg set lerklinede (haaber jeg, for det lignede komoeg) huse. De berygtede/beroemte hunde, som mange er saa bange for, er jeg ikke stoedt paa endnu. Har er hunde ligesom i Danmark - men enten er de bundet, eller ogsaa ligger du totalt dovne hen og gider ikke goe af pilgrim nr. 117 dén dag.
Leon er en dejlig by - mere storby end Burgos - og der er derfor mange ting at se. Jeg ved, at jeg har skrevet det foer, men caminoen har altsaa eksisteret i ca. 1000 aar, og derfor er alt historisk hernede praeget af det. Overalt stoeder man paa gamle pilgrimshospitaler, store kirker (selvfoelgelig) og alle de andre ting, som pilgrimmene har bragt med sig.
Jeg kan godt tage mig i at sukke, naar jeg vandrer under den bagende sol paa et elendigt stykke vej. Men saa er det jeg maa taenke tilbage paa tidligere tiders pilgrimme.

• JEG kender ruten - der er endda nogle, der har malet gule pile for at goere det nemt at finde vej.
• JEG regner med, at mit udstyr er bedre end datidens sandaler og kaabe.
• JEG ved, hvor jeg kan regner med at faa vand, mad og husly. Skulle det gaa helt galt, kan jeg tage en nat paa hotel.
• JEG har diverse praeparater med i rygsaekken i tilfaelde af sygdom og det gule sygesikringsbevis.
• JEG taler andre sprog end mit eget, saa jeg har en chance for at kunne forstaa og blive forstaaet baade blandt de lokale og blandt de andre pilgrimme.
• JEG skal ikke passe paa at blive overfaldet - kun vaere opmaerksom paa trafikken.

Jeg er stadig en del af gruppen af tyskere m.v., selvom vi lige nu er ved at blive lidt spredt. En del er gaaet videre i dag, jeg tager videre i morgen, og et par stykker vil blive et par dage til p.g.a. sygdom. Men nu har jeg snart vaeret saa laenge paa caminoen, at der konstant dukker kendte ansigter op hist og her. Det er rart - selvom man bare er paa "¡hola!"
Jeg har ogsaa oplevet at blive et kendt ansigt paa caminoen. Den anden dag sidst paa eftermiddagen, hvor jeg lige ville have fyldt paa reserverne inden de sidste km, kom jeg ind paa en bar (ja, det var altsaa en udendoers), hvor der sad en yngre mandlig pilgrim, som jeg ikke havde set foer. Efter at have sagt ¡hola!, sagde han saa: "Oh, you must be Lena (det hedder jeg hernede) from Denmark!" Det var en tysker, der gennem nogle andre tyskere havde hoert om mig.
Selv hoerte jeg helt tilbage i Jaca om en aeldre tysk herre, der ogsaa var startet fra Somport, men nogle dage foer mig. Ham traf jeg saa selv for nogle dage siden, hvor vi havde et helt albergue for os selv.
Og til hele OP skal der lyde en stor hilsen! Jeg kan jo huske, at der er personalemoede i eftermiddag, saa maaske én af jer naar at laese dette.
Lige i oejeblikket er jeg vabelfri, men det kan hurtigt aendre sig, naar jeg nu skal i bjergene igen. Jeg har moedt én fra Schweitz, der har gaaet hele vejen fra Geneve, og han bliver ved med at faa vabler nye steder, saa nu maa vi se om det holder.
Saa er der siesta paa netcafeen - det var alt fra Deres udsendte
Lene Münter, Leon