lørdag den 18. december 2010

Count-down er for alvor begyndt (02.08.2006)

Der har været MEGET stille her på bloggen den sidste måned. Jeg har passet mit job og nydt det danske sommervejr, der har vist sig fra den allerbedste side.
Der er nu mindre end to uger til, at jeg sætter kursen sydpå. JUBII - men også GISP! Lige nu har jeg det nemlig sådan, som jeg altid har det før længere rejser. Kort sagt - jeg vil helst blive hjemme. Fuldkommen irrationelt, når jeg nu igennem et par år har glædet mig som en sindsyg til at komme afsted! Fordi jeg har oplevet dette flere gange før, ved jeg også, at det er min form for rejsefeber. Den forsvinder i samme øjeblik, at jeg sidder i flyet med kurs mod Paris. Men indtil da har jeg sådan en udefinerlig, urolig følelse i hele kroppen - men måske er det bare den berømte camino-feber, der raser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar