En uge er gaaet siden sidste opdatering, og det foelgende vil vaere en skoen paerevaelling af tanker og oplevelser siden sidst.
I Leon sagde vi farvel til Jan - en af tyskerne. Jeg traf ham foerste gang paa alberguet i Atapuerca, hvor vi sov i samme rum. Min eneste kommunikation med ham den dag var, at han spurgte om, hvad klokken var. Ellers kan jeg kun huske, at han laa og sov i sin seng og havde ondt i knaeet. Naeste moede var i Carrion de los Condes, hvor jeg moedte ham midt i et fodgaengerfelt, og hvor han da naermest floej mig om halsen, som om vi havde kendt hinanden altid. Derefter saa jeg ham ikke i et par dage, og jeg vidste, at han dels havde daarlig mave (Durchfall - som tyskerne siger - jeg er vild med det meget beskrivende udtryk) og dels stadig var plaget af et daarligt knae. Men saa moedtes vi i Leon igen i en lille sidegade, hvor jeg sad og fik lidt frokost, og han var paa vej tilbage til nonnerne, hvor han havde boet i 2 doegn p.g.a. sygdom. Han havde aftalt med Hans og Robert (tysker og newzealaender), at de skulle moedes foran katedralen i Leon kl. 16. Jeg kunne saa fortaelle Jan, at jeg vidste, at Hans havde vaeret syg i El Burgo Ranero, saa jeg vidste ikke, om han ville dukke op. Klokken 16 var vi ved katedralen og fandt selvfoelgelig baade Robert og Hans siddende paa en café. Vi aftaltes at moedes igen alle fire kl. 19.30, fordi Jan skulle med toget til Madrid samme aften. Vi fik en rigtig hyggelig time med oel og tapas paa flere forskellige barer, inden vi tog afsked med Jan. Caminoen skaber et faellesskab, som det er meget svaert at forklare andre. Derfor er det ogsaa meget svaert at tage afsked, selvom man kun har kendt et menneske saa kort og saa flygtigt. Jan havde gaaet sammen med Hans og Robert i nogle dage, og Jan og Hans havde faaet en slags far/soenforhold. Ovenpaa afskeden spiste Hans, Robert og jeg en pizza, men stemningen var ikke saa hoej.
I Astorga boede jeg paa et rigtigt dejligt albergue med en lille gaardhave med rindende koldt vand, hvor man kunne koele foedderne. Der blev spillet baade Enya og gregoriansk munkesang, saa stemningen var helt rigtig. Meget spaendende mindre provinsby med bl.a. rester af romerske bade og et romersk forum samt. Gaudi har tegnet bispeboligen, hvor der nu er museum. Den er nu mere speciel end koen efter min mening. Et plus er dog, at man kan fornemme lidt Jugendstil!
Naeste morgen startede jeg ud fra Astorga allerede kl. 7, mens det endnu var moerkt. Paa vej ud af byen var det svaert at se de gule pile (derfor starter jeg normalt ogsaa foerst en halv time senere), men jeg naeede da igennem. Flot morgen med fuldmaane, og da jeg gik forbi en kaserne, blev der blaest reveille. Hele vejen igennem byen havde jeg gaaet bagefter en franskdame (det var jeg helt sikker paa!), og nu hvor der ingen gadelygter var mere, stoppede vi begge for at bruge vores lommelygter til at finde den naeste gule pil - uden videre held. "Can you see any?", spurgte hun. "No", svaredejeg. "Where do you come from?", blev jeg saa spurgt. "Denmark"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar